Find din ringstørrelse.
Når du måler din ringstørrelse, er det vigtigt at dine fingre har deres ”normale” størrelse. Hvis dine fingre er hævet (fx grundet varme eller graviditet) kan dette føre til en forkert måling. Det mest optimale tidspunkt at måle fingeren på, er på slutningen af dagen da det er her vores fingre er størst. Man bør undgå at måle ringstørrelsen når man har kolde fingre, for her er fingrene nemlig mindre end normalt.
Mål din ring.
Du kan måle en ring du har i forvejen. Mål ringens indvendige diameter med en skydelære eller en lineal. Vær omhyggelig, da det er millimeter det drejer sig om. Find derefter din størrelse på skemaet nedenfor.
Desuden er det bedst at den ring du måler, har nogenlunde samme bredde som den ring du vil købe. Det er fordi en bred ring på fylder mere omkring fingeren og derfor ofte skal vælges en størrelse større for at den sidder behageligt
Størrelse | Diameter i mm |
50 | 15,9 |
52 | 16,5 |
54 | 17,2 |
56 | 17,8 |
58 | 18,4 |
60 | 19,1 |
Mål din finger.
En god måde at finde sin ringstørrelse på er at måle omkredsen på den finger som ringen skal passe til. Brug et stykke gavebånd og før det rundt om fingeren. Sørg for at det hverken er for stramt eller for løst. Sæt en streg eller klip så du har det nøjagtige stykke der passer på fingeren. Mål stykket med en lineal, og du har nu dit ringmål.
Eks. 56mm = str. 56.
Igen her gælder det, at ønsker du en væsentlig bredere ring, skal du overveje at gå lidt op i størrelse.